Hjælp! Er det her sygdom?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

TKL — 4. juni 2009, 21:53

Jeg har lige flyttet 5 Cory Sterbai og så at den ene havde nogle underlige runde grøn/sorte kugler ved finnerne (se billede herunder). Er der nogen der ved hvad det er og om jeg skal være bekymret? Det er pt kun på den ene cory ud af en gruppe på 30.

Jeg troede først det var æg, men har siden læst at de ikke opbevarer æggene der. Så det er det jo nok desværre ikke 🙁

TKL — 4. juni 2009, 21:55

Kan lige nævne at selvom finnerne virker lidt sammenklistrede så er fisken særdeles livlig og ikke (synligt) påvirket.

Villads — 4. juni 2009, 22:35

Mon det er en slags fiskelus?

Vi må ha, Allan til at se på det.

TKL — 4. juni 2009, 23:37

Uha! Jeg fandt en til der var ramt. Den er nu også blevet isoleret og den ser faktisk noget værre ud. Fisken har både lidt på den ene finne og noget der minder om det på sin ene side (der er 3 "ting" på dens side, men de synes mere gennemsigtige end dem der er på finnerne).

Det er nye fisk jeg har købt, så jeg kender dem ikke endnu, men den her nye fisk ser måske også ud til at have et begyndende "hul" i sin bug... det er noget uhyggeligt det her!

Hjælp!

Villads — 5. juni 2009, 00:13

Er det vildtfangede fisk?

Villads — 5. juni 2009, 00:20

Jeg har skrevet til Allan/Chico4000 om at se på det.
Han ved en del om parasitter og andet skidt.

TKL — 5. juni 2009, 00:31

Mange tak Villads... jeg er noget bekymret for mine fisk.

Dem der er ramt er ikke vildtfangede, men 3 andre i akvariet er. Jeg ved desuden at jeg så en levende "bille" (den var ret stor) i akvariet efter at have givet dem noget frostfoder for en lille uge siden. Foderet fik jeg sammen med fiskene. Jeg tænker at der måske kan have været noget andet skidt i det frostfoder.

Villads — 5. juni 2009, 01:18

Ja det kan jeg da godt forstå.
Det ser mærkeligt ud,på den dårlige måde.

Jeg tvivler nu på at det kommer fra frostfoderet.
Hvilken slags frostfoder er det?

TKL — 5. juni 2009, 10:58

Frostfoderet var uden mærke, men det var dels røde myggelarver og så noget brunt noget der opløste sig til meget små partikler, som jeg ikke ved hvad var - ja, jeg er nybegynder 😉

Jeg har muligheden for at flytte fiskene til et nyt akvarie der har stået en uge, og har fået aqualife - vil det være fornuftigt langsomt at tage dem der ser helt sunde ud og flytte over?

Villads — 5. juni 2009, 11:35

Jeg aner faktisk ikke hvad du skal gøre.

Mit bedste råd er at oprette samme tråd hos http://www.akvarieviden.dk/index.php
Der kommer Allan nok lidt oftere og der er også et par andre nørder som måske ved noget.

Siden du ikke har fået svar her går jeg ud fra at der ikke er nogen her der kender noget til fænomenet.

TKL — 5. juni 2009, 13:30

Jeg har åbnet tråden her (http://akvarieviden.dk/forum/threads.php?tid=3171) og det tyder på at det er fiskelus *doh*

Villads — 5. juni 2009, 13:46

Held og lykke 🙂

TKL — 5. juni 2009, 13:55

Mange tak, og tak for hjælpen!

Onkel Molle — 5. juni 2009, 15:13

Kunne være rart, om du skrev her i tråden, hvad behandlingen er, når du finder ud af det.

TKL — 5. juni 2009, 16:22

Det vil jeg også gøre. Lige nu har jeg valgt at isolere de to ramte og har taget det af den ene med pincet.

TKL — 28. juni 2009, 14:01

Jeg glemte lige at lukke den her tråd. Desværre gik det så galt at en ven børnene havde besøg af "kom til" at putte sæbe ned i det (meget lille) akvarie de to var isoleret i 🙁

Jeg valgte at aflive dem for at de ikke skulle lide.

Villads — 28. juni 2009, 14:23

Arrrhhh hvor trist.🙁
Tak for at give bedsked om slutningen.🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.