Kæmpetøffeldyr - nogen med erfaring?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Bruger #687873 — 4. juli 2009, 09:18

Hos www.springhalen.dk køber jeg foder til de af mine fisk, som udelukkende tager levende foder. Nu ser jeg til min store glæde, at springhalen er begyndt at sælge noget, de kalder kæmpetøffeldyr 🙂 Efter sommerferien skal jeg da have fat i sådan nogle kræ. Der står, de er ca. halvt så store som nyklækket artemia, og at man kan se dem med det blotte øje... Se, det er jo rigtigt skønt! Jeg synes nemlig, det er skide svært at skulle fodre med noget, man ikke kan se! Nogle fiskeunger er jo ved starten ikke store nok til at kunne gabe over nyklækket artemia, så kæmpetøffeldyr lyder da til at være et supergodt emne!

Men - det kunne da være rart at høre, om nogle af jer har prøvet disse kæmpe-tøffeldyr?? Er de lette at holde, hvilke fisk har I brugt dem til, vil de kunne erstatte f.eks. infusorier til opdræt osv.?

jacob — 4. juli 2009, 09:35

Erfaringer ? tja..kun meget begrænset. Fik for noget tid siden en kultur af Helene (som havde dem fra Springhalen). Desværre døde kulturen for mig, hvilket nok skyldes at jeg ikke var så flittig til at få den passet. Men det er helt sikkert et foderemne som jeg skal prøve igen, når jeg får mit akvarieliv til at fungere igen...

Bruger #687873 — 4. juli 2009, 22:50

Og det var godt nok de der kæmpe-tøfler, Jacob? Springhalen skriver nemlig "Nyhed" ved dem...

Nå - men det var jo ikke mange, der har bemærkninger lige nu til de her kræ... Måske er de for nye og ingen har prøvet dem, eller også er det bare ikke noget, ret mange bruger generelt... hvem ved 🙂

helene — 4. juli 2009, 23:35

hehe ... Kirsten, selvfølgelig har jeg prøvet dem, - var vist en af de første som fik dem fra flemming hos springhalen, - og det var de samme, nok stadig en nyhed 🙂 ..
Mine holdt et pænt stykke tid, - og jeg er sikker på de er til at have med at gøre. Men jeg har haft altfor travlt her på det sidste, så lige pludselig en dag, så var de altså tørret helt ud.. det var ellers gået fint længe. Der følger en brugsanvisning med med hvordan man skal passe dem.
Så vidt jeg synes, så kan man godt se dem, og de virker som om de er nemme at holde i live. Man skal give dem en illle smule mælk, men man kan også erstatte mælken med noget tørret bananskræl, og det var det jeg gjorde og jeg synes det virkede fint.
Bare spring ud i det, Kirsten, 🙂 ...
Jeg har helt stoppet alt levende foder lige nu, kan slet ikke overskue at passe alt det midt i flytterod - flytter i ny lejlighed her første uge i juli, og alt skal flyttes og startes op igen.
og der er så meget levende foder i haven så jeg kan godt undvære de der kulturer lige pt.

Bruger #687873 — 5. juli 2009, 11:49

Dejligt at høre, Helene - at de er til at have med at gøre, så tak for info 🙂 Når jeg er hjemme igen efter ferien, skal jeg have bestilt hos Springhalen... det bliver ikke så lidt, da min fiskepasser ikke er meget for alt det kravl! Hun skal dog lære at håndtere microormene :/

Jeg læste godt på Springhalens hjemmeside den vejledning, der følger med, og det lyder da nogenlunde tilforladeligt.

Sidder og er superglad for, at det ikke er mig, der skal flytte! Uuuuhaaaa....! Håber du kommer godt igennem det, Helene - og fiskene ligeså 🙂

Har du indtryk af, om de voksne paroer gerne tager kæmpe-tøflerne?? Det kunne dælme være dejligt!

helene — 6. juli 2009, 14:49

så langt nåede jeg aldrig 🙂 .. altså til at fodre med dem, - jeg ville bare prøve. jeg tror umiddelbart de er for små til de voksne, men jeg ved det ikke.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.