Skimmel i Ancistrus æg

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Triton — 7. juli 2009, 12:58

Jeg har 2 par ancistrus, som konsekvent lægger æg 1 gang om måneden. Hver gang går der dog skimmel i æggene efter et par dage.

Mallerne (som er velvoksne, ca. 10-12 cm) går parvis i hver sit akvarie. Begge akvarier er indrettet med HMF-filter, trærødder, mallehuler, og iøvrigt ingen bundlag. Der er ret stor gennemstrømning. Vandet er almindelig ledningsvand, som her er meget hårdt og med høj PH-værdi.. Jeg skifter ca. 20% vand et par gange om ugen.

Det skal siges, at temperaturen kan være ret høj i begge akvarier. Flere gange over 30 grader. Men det afholder ikke mallerne fra at lægge æg..

Hvad går der galt ?

Kan det være vandet ? Vil det gavne at tilsætte noget osmosevand, og dermed få hårdhed og PH ned ? Jeg har osmoseanlæg, men vil bare ikke begynde med blødt vand til mallerne, hvis ikke det er nødvendigt, da det jo besværliggør vandskifte en del..

Håber på hjælp fra nogle af "malle-folkene" 🙂

Triton — 9. juli 2009, 08:41

Okay, er der overhovedet ikke nogen som kan/vil hjælpe her ?? 🙁

Luna — 9. juli 2009, 08:45

Hvis din vandkvalitet ikke fejler noget, kan jeg kun gætte på, at æggene går til i de høje temperaturer. Ph værdien kender jeg ikke noget til, da mine bare går i hårdt ledningsvand... Men måske der er andre der ved noget mere.

Mr.Frog — 9. juli 2009, 12:20

#2
Folk er jo på ferie 😛

Bruger #687873 — 9. juli 2009, 13:00

Jeg hører ikke til mallefolket 🙂 Men når man klækker coryæg eller der er æg hos pragtgurami, er der nogle, der bruger ketapangblade og / eller ellekogler. Disse har en svampe- og bakteriehæmmende virkning. Jeg har ingen akvarier med udelukkende hanevand, så om virkningen bliver den samme i dit vand, som i mit bløde (samt 100% osmosevand) skal jeg ikke kunne sige. Men det er da et forsøg værd, vil jeg mene 🙂

moggeb — 9. juli 2009, 16:10

enten er det temp. der er for høj eller også som #5, hvis jeg var dig ville jeg prøve med ellekogler, da du sikkert har fisk der kræver denne høje temp. men er dette ikke tilfældet ville jeg skre ned tror det vil hjælpe og så spare du derudover en gevaldig sm penge på elregningen. 25 grader er fint til ancistrusen

hilsen mogge

Triton — 9. juli 2009, 16:34

Varmen koster nu gratis 🙂
Den høje temperatur skyldes det varme vejr. Så jeg har ikke rigtigt haft mulighed for at få temperaturen ned i et fornuftigt leje..

Og der går ikke andre fisk i akvarierne, så varmelegemerne er sat til 25 grader..

Det kan være jeg har bedre held næste gang. Temperaturen er allerede faldet til 28 grader, nu da det ikke er så varmt udenfor. Ellers må jeg igang med ellekogler eller ketapangblade..

Men tak for tilbagemeldingerne.

Jeg vil nu stadig gerne høre lidt om de garvede ancistrus-opdrættere bruger blødt vand eller andet, for at forhindre skimmel..

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.