Aflivning

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Vat-Nissen — 22. juli 2009, 11:44

Godmorgen folkens.
Nu er jeg som sådan ikke for at skulle aflive mine fisk, hvis der skulle være et alternativ. Men hvis det skulle blive nødvendigt vil jeg dog gerne gøre det på den mest humane måde.

Jeg har hørt forskellige teknikker:
Skære hovedet af.
Kaste den mod jorden højt oppe fra.
putte den i kogende vand. (har dog også hørt at dette skulle være direkte dyremishandling).

Den nyeste metode jeg har hørt om er at putte fisken(e) i en plastik pose med lidt akvarievand, og lukke den så der er lidt luft over vandet, og så putte den i fryseren. Fisken(e) skulle således gå i dvale og dø.
Jeg synes egentlig at de lyder meget humant, men jeg er jo ikke ligefrem ekspert på området.

Hvordan afliver i jeres fisk? og hvad kan i anbefale?

/Johan

MacNasty — 22. juli 2009, 11:46

Lægger dem i en plastpose, og klasker den hårdt mod jorden. Husk dog en ret solid (eller 2 fryseposer i hinanden), da det sviner pænt meget hvis den springer.

ole o — 22. juli 2009, 11:49

Slå dem hårdt i hovedet et par gange med noget tungt, eller skær hovedet af dem... Dine andre forslag er både mere besværlige både for dig og fisken.
En aflivning skal ikke være human, men konsekvent.

Alexander — 22. juli 2009, 11:50

At fryses ihjel? Meget humant.. uanset om man går i dvale eller ej.. Af med hovedet, eller hårdt ned i jorden, så ved man at de dør 😉

ole o — 22. juli 2009, 11:51

Jeg forstår ikke folks argument "hårdt mod jorden", Hvor er din sikkerhed i at fisken dør første gang?

kkdahl — 22. juli 2009, 11:52

Hurtigt op af vandet og op på et skærebræt, en skarp kniv og af med hovedet - det tager kun 5-10 sekunder!

Alexander — 22. juli 2009, 11:54

#5 Det virker selfølgelig ikke hvos det er en meget stor fisk, men hvis det en lille gubby man hamrer ned i gulvet, dør den.. Jeg foretrækker at skære hovedet af dem 😐

rasmus9921 — 22. juli 2009, 11:55

det kommer an på størrelsen. fisk på ca 7-8 cm og derover vil jeg også skære hovedet af

ole o — 22. juli 2009, 11:56

#7 vil nu tro det er omvendt. En stor fisk vil ramme med større kraft.

Alexander — 22. juli 2009, 11:57

#9 Men en lille fisk er mere skrøbelig..

Freese — 22. juli 2009, 12:01

hvad med kogen vand?

MacNasty — 22. juli 2009, 12:01

ole o, de små fisk kan ikke tåle det slag det giver når du slynger posen/fisken mod jorden. Men da de jo ikke er til at holde med fingrene er det en hurtigere og nemmere måde end at skære hovedet af dem. man risikerer ikke fingerspidserne ved at smide dem i gulvet 😀

Alexander — 22. juli 2009, 12:05

#11 Virker kun hvis det er små fisk.. ellers er det jo som at koge en torsk 😉

Freese — 22. juli 2009, 12:08

#13 Ja det siger jo sig selv. men tak:)

ole o — 22. juli 2009, 12:13

#10 det er da svært at få et ordentligt moment i et sving med en plastikpose med en fisk på max 5g i..?

#11 Et menneske ville også dø hvis det blev smidt i kogende vand, men ikke en særlig behaglig dødsårsag. Hverken fisken eller du ville dø med det samme. Da jeg havde akvarie for første gang for 11 år siden foretog jeg en enkelt gang aflivning ved at smide fisken i kogende vand, den nåede sgu at springe op igen et splitsekund efter den ramte vandet.

#12 du mister ingen fingerspidser ved at bruge en hård genstand 🙂 nu du alligevel bruger tid på at komme fisken i en pose kan du jo bare tag den nærmeste hårde genstand og slå den. Jeg nævner i flæng omkring mit akvarie; foderbøtter, en lygte, en flaske, bunden af et glas, en telefon. Det skaber nu engang et hårdere slag hvis du skal slå PÅ fisken, end hvis du skal slå MED fisken 🙂

Kaspersoendergaard — 22. juli 2009, 12:13

1# >

Er det små fisk kan de koges, og dør med øjebliklig virkning,
er det store fisk som jeg fx har, skal de aflives med et klask i nakken med
en hård og tung genstand, eller kom den i en pose, læg posen på jorden,
og tramp rigtig, rigtig hårdt på den det rigtige sted. Sådan gøres det.

Har prøvet begge metoder, og det virker, men den med posen,
der skal du ramme det rigtige sted, ikke på dens hale eller sådan noget! 🙂

Hvis man godt kan lide blod, kan man holde fisken, skære den fra nakken af
også ellers cutte hovedet af, men det er bestemt ikke mig sådan noget 😛
Vil ikke se mine fisk på den måde! *skeptisk*

ole o — 22. juli 2009, 12:16

#13+16 hvorfor bruge tid og energi på at koge vand til en fisk som kan aflives med ét hårdt slag? Og som jeg nævner i #15 har min eneste oplevelse med den metode været at fisken overlevede. Det var IKKE en stor fisk, men en platy.

jery — 22. juli 2009, 12:18

Denne debat popper op med jævne mellemrum - en søgning i forum kan anbefales.

Sammenfattende kan konkluderes:
ikke-egnede aflivningsmetoder: kogende vand, frysning, en tur i toilettet.
Egnede og barmhjertige aflivningsmetoder: et gok i nøden/klaskes hårdt i fliserne (små fisk), af med hovedet (store fisk).

MacNasty — 22. juli 2009, 12:19

#15 nej men det er sgu ikke nemt at ramme 2 cm neon i hovedet.. 😀 Men jeg kan godt følge dig, slaget er dog tilstrækkelig hårdt ved at kaste den i jorden, så ingen grund til at svine tlf'en til 😉 Kogningen er jeg nu heller ikke tilhænger af, det tager ganske vist ikke lang tid, men ligesom os mennesker forsages døden af det chok vi går i pga temperaturen.

#16 Kigger du aldrig i posen for at se om du har ramt rigtigt?? Der er meget mere blod end hvis du lige skærer knoppen af. Faktisk kan du nøjes med bare lige at skære gennem nakken, fisken dør og du er fri for blodet 😉

jery — 22. juli 2009, 12:19

Indlægget er flyttet fra 'Akvariesiden.dk - Nybegynder' til 'Akvariesiden.dk - Generelt' af jery

Kaspersoendergaard — 22. juli 2009, 12:22

#17 >

Lad os sige, du skulle aflive en lille rød neon på 2,5 cm, hvor stor er chancen så
for at du rammer den i hovedet og ikke din pølser? 😎

#20 >

Det kan jeg godt følge dig i. Jo jeg kigger skam altid i posen, for smider ikke en fisk,
der ikke er helt død ud i en skraldespand. Jeg har ikke haft problemer med meget blod,
ved brug af pose metoden 😉

magnus1136 — 22. juli 2009, 12:25

jeg troede de døde inden for et sekund ved kogning
havde engang en neonfisk der var halvt død den fik et klask mod bordet*doh*

ole o — 22. juli 2009, 12:27

#20+21
Nu går jeg altså ikke så meget op i hvordan fisken tager sig ud bagefter, så nøjes ikke med hovedet 😀 De genstande jeg f.eks. nævnte er store nok til at ramme hele fisken. Hvis ikke man skal udstille sin døde fisk bagefter, kan det vel være lige meget om den er kvast til ukendelighed?

Kaspersoendergaard — 22. juli 2009, 12:42

#23 >

Problemet er bare med at skærehovedet af fx, det kan jeg ikke engang gøre
på en fisk jeg fanger i Mariager Fjor, men fange dem, jow jow, det er jeg nærmest ekspert i,
men jeg er altså ikke ret godt til at slå dyr ihjel. Bare når jeg har koget nogle i vand,
er ikke sjovt at se på. På det område er jeg en kylling! 😛

Men ja, din idé kan godt bruges med en stor genstand 😛 En hammer kan da bruges til små fisk! 😉

MacNasty — 22. juli 2009, 12:52

#23 nu var det skam også mere den genstand man brugte jeg tænkte på 😀

#21 Jeg har en enkelt gang haft et uheld med en pose der blev klasket hårdt i kanten af køkkenbordet indeholdende 7 platy'er.. Fiskene døde skam, ingen tvivl om det, de var så også pænt fordelt i små stykker udover hele køkkenet, så jo, posemetoden kan godt være noget griseri.. 😀

Nina6321 — 22. juli 2009, 16:34

#25 Ja det var da heldigt at fiskene døde så man ikke skulle samle 7 gispende platy'er op og så gi' dem endnu et slag.

MacNasty — 22. juli 2009, 17:00

#26 jeg fandt da ud af at jeg ikke behøver at slå så hårdt at posen går i stykker. Har dog siden puttet fiskene i "dobbeltpose" inden de får et drøn i bordet, det sparer mangt en rengøring.. 😉

Nina6321 — 22. juli 2009, 17:29

#27 Ja hehe (:

LasseR — 22. juli 2009, 17:44

HAr ved aflivning af små fisk brugt den med kogende vand... bare sænket dem ned i en skål med kogende vand mens de lå i nettet. og døden var instant... tror der er større chance for at den lider mindre ved den metode end ved at kylle den på gulvet og så håbe det var tilstrækkeligt.. hvis ikke, så lider dyret ret så voldsomt. Har ingen erfaring med aflivning af større fisk.

MacNasty — 22. juli 2009, 17:47

#29 altså de skal jo ikke bare daskes ned i gulvet/bordkanten.. Jeg er slet ikke i tvivl om at døden indtræffer i det øjeblik når de rammer, når jeg gør det.. Men aflivningen er vel en smagsag, nogen gør det på en måde, nogen på en anden, udfaldet er det samme.. 😉 Jeg tror ikke der er nogen der trækker processen i langdrag med fuldt overlæg.. 🙂

Nina6321 — 22. juli 2009, 17:50

Jeg har heldigvis endnu ikke haft brug for at skulle aflive nogen fisk, men det kan jo være at den tid kommer...
Jeg kigger derfor altid ind i disse tråde for at se hvad der er det bedste (:

MacNasty — 22. juli 2009, 17:52

Man kan også bare putte dem i en skål så vandstanden er lav, og stille den ned på gulvet til katten, så gør de også lidt gavn på den måde 😉

Nina6321 — 22. juli 2009, 17:56

#32 Ej da ikke levende?!

MacNasty — 22. juli 2009, 18:20

#33 ellers er de da for kedelige for katten.. Den fanger jo heller ikke døde mus vel?? 😀

Nina6321 — 22. juli 2009, 20:09

#34 nej, men det er da synd for fisken hvis katten tager en bid af den og den så ligger der i skålen og spræller?!

anelka — 22. juli 2009, 20:09

hvis du har dyr der spiser fisk, kunne du jo altid give dem til dem.

osman1977 — 22. juli 2009, 21:23

hvorfor aflive et dyr???????
afliv dig selv for fanden!!!!!!
giv det dog til en anden der vil have det.
lav en annonce under bortgives, så skulle gerne være nogle interesserede.;(;(;(;(

Nina6321 — 22. juli 2009, 21:25

#37 ja, men hvis det fx. er yngel man ikke kan kønsbestemme endnu, så må man ikke sælge dem sååå?

AndersGS — 22. juli 2009, 21:32

#38 det var da den mest mærkelige regel jeg nogensinde har hørt? Må man så fx. aldrig sælge slørhaler, da de ikke kan kønsbestemmes?

Den holder ikke.. Kan man ikke sælge dem så kan man da i det mindste give dem væk, helst privat ellers til en forhandler. Vi skal jo hjælpe hinanden.

Nina6321 — 22. juli 2009, 21:44

#39 Nå... da jeg satte guppyyngel til salg herinde fik jeg kommentarer hvor der stod: Man må ikke sælge unger før de kan kønsbestemmes, så jeg skyndte mig at slette opslaget?

AndersGS — 22. juli 2009, 21:47

#40 Nåå.. Det er nok fordi personen, har ment de var for små/skrøbelige til at skulle flyttes. Men det er jo noget man selv afgør. Hellere sælge end at aflive unødvendigt.

Nina6321 — 22. juli 2009, 21:48

#41 ok jamen så undskylder jeg for forkert information i #38

omega2oo5 — 22. juli 2009, 21:59

#37 Man skal selvfølgelig ikke bare aflive for at aflive. Men en meget syg eller skadet fisk ville jo være bedre tjent med en aflivelse, end flere timers lidelse før den dør en "naturlig" død!

Nina6321 — 22. juli 2009, 22:02

#43 det er også hvad jeg synes (:

plindboe — 22. juli 2009, 22:36

[citat]Godmorgen folkens.
Nu er jeg som sådan ikke for at skulle aflive mine fisk, hvis der skulle være et alternativ. Men hvis det skulle blive nødvendigt vil jeg dog gerne gøre det på den mest humane måde.

Jeg har hørt forskellige teknikker:
Skære hovedet af.
Kaste den mod jorden højt oppe fra.
putte den i kogende vand. (har dog også hørt at dette skulle være direkte dyremishandling).

Den nyeste metode jeg har hørt om er at putte fisken(e) i en plastik pose med lidt akvarievand, og lukke den så der er lidt luft over vandet, og så putte den i fryseren. Fisken(e) skulle således gå i dvale og dø.[/citat]

Det er umuligt at sige hvilken metode der er den mest humane, da ingen af os har været små fisk der er blevet aflivet ved disse metoder (med mindre man tror på reinkarnation...). Så ta' dig ikke af hysteriet og gruppepresset der opstår omkring spørgsmål som disse. Det sagt, er der selvfølgeligt nogle metoder hvor man ikke behøver at være en Poul Thomsen for at kunne sige at de er uacceptable, og her hører toilet-metoden under.

Jeg ville selv mene at kogende vand er den mest humane metode hvis vi snakker om små fisk, da varmen spreder sig lynhurtigt, og fisken vil være død før den når at se sig om. Taler vi om større fisk, vil jeg mene at et gok i nødden er det mest humane. Men det er selvfølgeligt også stressende at blive taget i en menneskehånd og blive lagt på et køkkenbord, selvom selve gokket måske dræber fisken med det samme.

Jeg ville selv undgå frysermetoden, da jeg ikke ved nok om den, og da jeg ikke ved hvordan/om det er blevet etableret at en dvale-tilstand altid vil indfinde sig. Myter indfinder sig let på fora som disse, så jeg tar' ikke en påstand for gode varer før jeg har set noget dokumentation eller nogle gode argumenter, og uden dette virker frysermetoden for mig for risikabel, da det er en længerevarende process.

Peter 🙂

osman1977 — 22. juli 2009, 22:36

#43
ja hvis fisken er syg. så ok

pantera_dk — 22. juli 2009, 22:54

Jeg har sådan en lille fin bordmodel og den er yderst effektiv ... har montret et 10 grans lod på den så den falder noget hårdere ......

Ej det er pjat men iden var måske god nok afligvel ...

Nina6321 — 22. juli 2009, 22:59

#47 haha:D

Vat-Nissen — 23. juli 2009, 00:40

Sikke som der kom gang i jer :-D

okay okay et gok i hovedet...

#45
Frysemetoden er ikke en "myte" jeg har fået på en forum som dette. Jeg læste faktisk om den i Kenneth Duelunds bog om guppyer, hvor han siger at det er "den eneste rigtie måde"... så ville bare høre om det var noget i kendte til, da jeg aldrig havde hørt om det før.

Jeg er også imod at aflive uden grund. nu har jeg ikke været nødt til at skulle skille mig af med så mange fisk, men plejer at gå ned og spørge den lokale dyrehanlder om ikke han vil tage dem.
Aflivede dog en guppy den anden dag, da den lå på bunden og havde det rigtig skidt. syntes det er meget mere humant at aflive den, end bare at kigge væk og lade den ligge der og lide.

stonny — 23. juli 2009, 01:12

[citat]Jeg forstår ikke folks argument "hårdt mod jorden", Hvor er din sikkerhed i at fisken dør første gang?[/citat]

Der er ingen garanti - og hvad så? Fisken er bevidstløs og får en tur mere.
Ifølge #3 vil du slå dem i hovedet. Hvilken garanti har du for, at de dør ved et gok i hovedet. Ingen! Som lystfisker gennem fyrre år har jeg gokket i hundredvis af fisk. Ved at daske mod et slimet fiskehoved sker det ikke sjældent, at slaget preller af.

jery — 23. juli 2009, 01:22

#45: lige netop metoden med kogende vand er der faktisk lavet videnskabelige forsøg med - godt nok med krebsdyr, især hummere - for nogle år siden.
Et meget interessant videnskabeligt forsøg og efterfølgende rapportlæsning. Eftersom der ikke blev brugt talende hummere, blev de arme kræ forsynet med diverse elektroder og andre dimser, så der kunne måles nerveimpulser.
Resultatet medførte, at det blev anbefalet at stikke hummeren, før den kom i kogende vand.

plindboe — 23. juli 2009, 03:37

[citat]#45: lige netop metoden med kogende vand er der faktisk lavet videnskabelige forsøg med - godt nok med krebsdyr, især hummere - for nogle år siden.
Et meget interessant videnskabeligt forsøg og efterfølgende rapportlæsning. Eftersom der ikke blev brugt talende hummere, blev de arme kræ forsynet med diverse elektroder og andre dimser, så der kunne måles nerveimpulser.
Resultatet medførte, at det blev anbefalet at stikke hummeren, før den kom i kogende vand.[/citat]

Tak for info. Kender ikke til forsøget, men hvis det påviser lidelse overrasker det mig ikke. Hummeren er jo er større dyr, og det vil tage noget tid at dø. Som du ser i mit indlæg anbefaler jeg også kun kogende vand ved små fisk. Ved større fisk er kniven eller hammeren nok det mest humane.

Peter 🙂

Luna — 23. juli 2009, 04:12

#51 Tjae Jette... Syntes det er lidt mærkeligt, der behøves at lave forsøg, om det skulle være ubehageligt at komme i kogende vand levende uanset størrelse. At vi mange gange ikke kan høre dyrenes stemmer (hvis de har nogen) og de ikke har mimik, som vi forstår eller kan se (eller ikke har nogen), ja så kan de nok ikke mærke noget, er en holdning, jeg slet ikke forstår.

Hvis de ikke havde nerver og kan føle ubehag, kan de jo ikke lære at undgå visse farlige ting og det er igen uanset størrelse. De ville lalle rundt og ikke ane de var i livsfarre. Så ville de nok dø ret hurtigt og nok også uddø.... Det er min logik.

#45 Der er jeg ikke enig med dig. Har prøvet den "humane" metode på 2 cm. små fisk. Den måde de reagerede på, var at de piskede rundt og 3 stk. fløj op af den spilkogende gryde. De havde det bestemt ikke rart.... Det gør jeg aldrig mere.
Så hellere et par ordentlige gok over nakken med en sten med en større fisk eller bare enten klippe hovedet af eller bare kvase de små. Hurtigt for dem og de er ihvertfald døde med det samme.

jery — 23. juli 2009, 07:48

#53: forsøget skulle afklare, hvilken aflivningsmetode, der virkede bedst - altså hurtigste og mindst generende for dyret.
Der blev bl.a. også medtaget hummer, fordi den gængse måde at tilberede disse på var at binde klosaksene sammen, sætte en gryde i kog, ned med kræet og låg på. Godt nok bankede de på låget, men det mentes - indtil forsøget - at det var autosomal-reaktioner eller lignende og ikke havde noget med bevidsthedsniveauet at gøre - i stil med, at høns kan rende rundt, når hovedet er kappet.
Man blev så meget klogere.

plindboe — 23. juli 2009, 10:14

[citat]#45 Der er jeg ikke enig med dig. Har prøvet den "humane" metode på 2 cm. små fisk. Den måde de reagerede på, var at de piskede rundt og 3 stk. fløj op af den spilkogende gryde. De havde det bestemt ikke rart.... Det gør jeg aldrig mere.
Så hellere et par ordentlige gok over nakken med en sten med en større fisk eller bare enten klippe hovedet af eller bare kvase de små. Hurtigt for dem og de er ihvertfald døde med det samme.[/citat]

Det undrer mig at du har gjort sådan en erfaring, da mine erfaringer har været det stik modsatte. Jeg har altid aflivet ved den metode, og fiskene er alle døde på et øjeblik som om man havde gokket dem med en hammer.

Peter *blink*

plindboe — 23. juli 2009, 10:23

[citat]#45
Frysemetoden er ikke en "myte" jeg har fået på en forum som dette. Jeg læste faktisk om den i Kenneth Duelunds bog om guppyer, hvor han siger at det er "den eneste rigtie måde"... så ville bare høre om det var noget i kendte til, da jeg aldrig havde hørt om det før.[/citat]

At noget står skrevet i en bog betyder ikke automatisk at der er hold i det, selv ikke hvis det er skrevet af en ekspert. Jeg er sikker på at mange eksperter gennem tiderne har påstået at hummere ikke føler smerte ved kogning. Evidens og argumenter er at foretrække.

Peter 🙂

Troldekonen — 23. juli 2009, 10:26

Når jeg beder manden (er selv en kylling) om at aflive en fisk, så fanger jeg den og overdrager nettet til ham.

Han går med den dømte over i værkstedet og enten:

Ligger den på gulvet og træder på den.
eller
Ligger den på gulvet og giver den en på goddagen med en muggert.

Sidstnævnte er jeg dog ikke sikker på er en fortsætter, da en lille guppy sviner meget efter sådan en tur. Men det gør metoden stor mand i træsko også, så måske vi skal finde en ny metode (læs: han skal finde).

Jeg har dog selv måtte gøre det ved et par lejligheder, men kyllingen i mig fik en idé! Og derfor fik min lille flok dinosaur's i gården en snack. Jo, høns er yderst glade for en lille fisk. Den var væk på ½ sekund.

Madshjensen — 23. juli 2009, 11:16

vi skulle aflive en 30cm oscar og den var altså for stor til vores køkkenkniv så konen holdt fisken og jeg hakkede hovedet af den med en helt ny skarp spade..hovedet røg heldigvis af i første forsøg...
med små fisk plejer de at komme i en pose og få et slag ned i en bordkant

stonny — 23. juli 2009, 11:34

#58 Hvor mange fingre har konen tilbage? 😀

Hvis du ikke kan skære hovedet af en 30 cm fisk med en køkkenkniv, må det godt nok være nogle små køkkenknive I har.

MacNasty — 23. juli 2009, 11:44

#50 Er det en lystfiskerhistorie?? 😀 Er selv ivrig lystfisker og har da bestemt ikke noget problem med at slå en fisk ihjel ved hjælp af et slag over nakken. Mon ikke det er slagteknikken den er gal med?? 😉

#59 Samme tanke her med knivene, men blev måske forvekslet med urtekniven.. 😀

stonny — 24. juli 2009, 01:33

#60 Hvor mange gange har du måttet gokke en fisk mere end én gang? Hvis ingen, så er det fordi, du kun har fanget små fisk 😛:D

10nnitus — 24. juli 2009, 05:15

jeg hørte engang om en der også skulle aflive en oskar så fandt han på at den kunne indgå i aftensmaden denne fisk skulle være en dilikatesse

stonny — 25. juli 2009, 00:50

Der er faktisk flere af vores akvariefisk, der er er fine spisefisk. Nogle Tillapia-arter og ikke mindst Pangasius kan findes i ethvert supermarkeds fryser.

Etta-Place — 25. juli 2009, 22:56

syntes at dette forum bliver mere og mere morderisk. først snakker i om hvordan man skal dræbe fisken så den får en "smertefri" død. længere nede snakkes der om at gokke den ned i bordet??? og her til sidst snakker i om at spise den aflivede fisk! for mig lyder det meget skræmmende. hvis kræft patienter der var meget syge havde det dårligt og bare lagde i sengen vil i også putte dem ned i en pose og gokke dem ned i gulvet eller smadre dem med en hammer?*blink*

stonny — 25. juli 2009, 23:32

Kære Lærke. Før eller siden vil du som akvarist blive udsat for at skulle slå en fisk ihjel. Det kan for eksempel være en uhelberedeligt syg fisk. Så jeg synes en debat om, hvordan man afliver kræet bedst og mest humant, absolut er relevant.

Mennesker spiser dyr. Mennesker er derfor nødt til at slå dyr ihjel. Derfor er din sammenligning med en kræftpatient helt ude i skoven. Du vil vist have godt af en tur ud på en god gammeldags bondegård, så du på nærmeste hånd kan opleve liv og død. 😀

plindboe — 25. juli 2009, 23:38

[citat]syntes at dette forum bliver mere og mere morderisk. først snakker i om hvordan man skal dræbe fisken så den får en "smertefri" død. længere nede snakkes der om at gokke den ned i bordet??? og her til sidst snakker i om at spise den aflivede fisk! for mig lyder det meget skræmmende. hvis kræft patienter der var meget syge havde det dårligt og bare lagde i sengen vil i også putte dem ned i en pose og gokke dem ned i gulvet eller smadre dem med en hammer?*blink*[/citat]

Jeg synes det er skræmmende at der findes folk der ikke vil tage stilling til disse essentielle spørgsmål, men hellere vil lade deres syge dyr dø pinefuldt og langsomt.

Peter 🙂

Etta-Place — 26. juli 2009, 00:08

65# mennesker er ikke "nødt" til at spise kød og slå ihjel. hvis du tjekkede www.anima.dk vil du finde ud af hvorfor jeg syntes som jeg syntes. men først syntes jeg du skulle tage og møde dit kød på http://www.vegoland.dk/?q=node/7 og afspille filmen. (p.s. min holdning skyldes nok mest at jeg er vehetar!!!!😉)

plindboe — 26. juli 2009, 00:44

[citat]65# mennesker er ikke "nødt" til at spise kød og slå ihjel.[/citat]

Det er sandt, at vi er ikke nødt til at spise kød (i Danmark). I nutidens luksus-samfund er der mulighed for at fravælge denne naturlige praksis. Denne mulighed eksisterer dog ikke i det meste af verden, så langt de fleste mennesker er dog nødt til det.

Det er forresten ikke sandt at vi ikke er nødt til at slå ihjel. Som heterotrofe organismer er vi tvunget til at slå andre organismer ihjel for at kunne leve. Planter er liv, hvis du ikke vidste det. Eller snakker du om dyr? Hver gang du tar' et skridt slår du tusindvis af nematoder ihjel.


[citat]hvis du tjekkede www.anima.dk vil du finde ud af hvorfor jeg syntes som jeg syntes. men først syntes jeg du skulle tage og møde dit kød på http://www.vegoland.dk/?q=node/7 og afspille filmen. (p.s. min holdning skyldes nok mest at jeg er vehetar!!!!😉) [/citat]

Det er ikke mit kød. Du bør lære noget kilde-kritik. Propaganda-videoer som disse har det med at udvælge det værste af det værste de kan finde, meget af det dybt ulovligt, mens de påstår at det er normen.

Er du imod kødindustrien, så kom med noget reel og objektiv kritik. Jeg er sikker på at der er mange problemer derude der bør påpeges, så vi forbrugere kan handle ud fra det. Men hvis du henviser os til hysterisk propagandistisk følelsesporno, gør du vegetarenes sag en stor bjørnetjeneste, ved at få dem til at fremstå som hysteriske og irrationelle.


[citat](p.s. min holdning skyldes nok mest at jeg er vehetar!!!!😉) [/citat]

Hvis du er vegetar burde man jo tro at du ville minimere dyrs lidelse. Hvorfor så være imod aflivning af lidende dyr?

Hvad vil du gøre den dag du finder én af dine fisk på bunden, for afkræftet til at bevæge sig, bleg af angst og stress, mens andre fisk der har set at den ikke kan forsvare sig bider dens finner i laser? Vil du ignorere det og sige "det er naturens orden, som vegetar kan jeg ikke slå ihjel", eller vil du gøre det eneste rigtige?

Peter 🙂

ture — 31. juli 2009, 22:34

ja det her emne er virkelig noget bras, har også haft en en sværd drage der røg op af det kogne vand
og nu står jeg med en 2 år gammel flot og solid dubosis som ikke fejler noget men den plukker
alle de ander fisk og det er ikke sjovt at se på. jeg har læst at sådan en fisk skal
fjernes , der kommer bare en anden hersker, derfor har jeg ikke taget livet af den men også fordi
den er sgu så flot. så det kniber virkelig med at tage mig sammen, men igen jeg bliver så vred
når den splitter de ander fisk ad

Dan — 31. juli 2009, 22:49

#69 ture
Måske lidt OT, men hvis jeg ellers forstår din profil korrekt, holder du 2 år gamle Tropheus duboisi i et 128L med kribensis og Melanochromis auratus. Korriger mig venligst, hvis dette ikke er tilfældet. Men hvis det er tilfældet, er der alt for lidt plads til dine Tropheus, og de vil formodentlig slagte dine andre fisk efterhånden, som de bliver mere og mere pressede. Det bliver således ikke den sidste duboisi, som du kommer til at aflive.

ture — 31. juli 2009, 23:22

ja det er virklig noget bras det jeg har lavet. jeg er ikke sikker på at det er auratus jeg har for de er blå grå sorte og de auratus
jeg her noteret mig for kan jeg kun finde som gule brune og sorte

Hugo — 31. juli 2009, 23:56

Hvis jeg skal af med en fisk, så ryger den bare over til sumpskildpaderne......... De skal jo også leve 😀 😀

stonny — 1. august 2009, 00:40

[citat]65# mennesker er ikke "nødt" til at spise kød og slå ihjel.....[/citat]

Jeg er! Mennesket har spist kød i hundredtusinder af år, og jeg agter ikke at bryde denne tradition. Jeg er fuldstændig enig med Plindboe i #68.

Hvad med dine fisk - får de også kun vegetarisk føde? Hvis de får flagefoder, er der nogle rejer og andre dyr, der har måttet lade livet for at fremstille det. Smutter der også en myggelarve i akvariet af og til eller en dafnie?

Jeg har det fint med, at dyr må lade livet, og jeg har hverken kvaler eller ligger søvnløs om natten, hvis jeg har gokket en syg fisk. Det giver endda en god følelse, at jeg har afkortet dens pinsler.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.