Nyt blod bygger rede på anden dagen.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Kviller — 24. juli 2009, 13:17

Jeg fik et par nye virginalis Firecrest i går af en bruger her på siden. Som bekendt kan de godt være lidt nervøse og lette at påvirke med stress, men det er da ikke lige tilfældet her. Godt nok er det nye par en del større end de andre i akvariet, men alligevel. Han blev sat i vandet i går eftermiddags og har allerede indtaget stillingen som den dominerende han i flokken. Han har bygget rede i nattens løb og prøver nu at lokke hunnerne til. Det har jeg aldrig set før at det går så hurtigt med nye fisk. Kan være at han er lidt for dominerende ALLE de andre fisk er i den helt anden ende af akvariet og hver gang de nærmer midten bliver de jagtet væk.



Undskyld genskin af mine hænder på billedet, det havde jeg ikke lige set inden jeg smed det på.

morsboel — 24. juli 2009, 13:28

Han er godt nok fin! Som du selv antyder må man håbe at hans aktiviteter ikke stresser de resterende fisk - for med mit beskedne kendskab til denne fisk er min opfattelse også at det er en panikfisk!

theill — 24. juli 2009, 14:09

Meget lækker fisk du har fået der :-)

Har selv haft lidt af samme oplevelse med en c. trewavasae, som jo minder rigtig meget om din. Den går også for at være lidt sart, men dagen efter jeg fik fragtet mit VF par hjem fra forretningen havde han indtaget den ene ende og gjorde kur til damen.
Han har heldigvis udviklet sig til en meget rolig, men bestemmende herre som kun bider fra sig når de andre presser ham :-)

Jeg vil tro de gør det for at markere sig fra starten, men det er nok meget individuelt. Det kan jo også være fordi andre af dine hunner i akvariet har været klar med æg og så han bare er gået amok med alle de lækre hormoner i det nye hjem 😛

Jan MZ — 24. juli 2009, 22:14

Jeg har oplevet samme situation flere gange med legesyge dominerende hanner, der overtog halvdelen af baljen.
Som regel er det dog kun for kortere tid og så er balancen genoprettet i baljen igen. Hvis han bliver ved med denne opførsel over længere tid kan det være stressende for de øvrige fisk hvis han er meget voldsom overfor de andre, og så bør du nok overveje din fiskesammensætning. Du kan evt tilføre andre lidt større fisk af andre arter til at give din Firecrest lidt konkurrence, hvilket kan skabe balance igen.

malawicarsten — 24. juli 2009, 22:49

Lækkert med nyt blod der også er villig til at gøre en indsats!

#4

Æh ved du hvad Fire Crest er for en fisk*blink*

morsboel — 24. juli 2009, 23:12

Som jeg også tror at Carsten antyder ville jeg nok holde Fire Crest i et artsakvarium. Ikke noget med andre arter til at lave rav i den. Jeg er enig i at C. trewavasae kan være sart og have let ved at stresse, men det skulle være intet sammenligned med Fire Crest

Lusen — 25. juli 2009, 10:01

Hej Jakob

Godt at se det de er faldet godt til. Håber der bliver mere balance i akvariet når han har fået skudt de værste hormoner af og nogle af de andre bliver lidt større 🙂

mvh
Jacob

Jan MZ — 25. juli 2009, 15:47

Hej Carsten, Nej jeg har ikke haft personlig fornøjelse af Fire Crest, men det med nyt blod har virket fint for mig med andre fisk, der var meget dominerende.. 🙂 Det kan så vidt jeg er orientet, anbefales at holde Fire Creast i et artsakvarium, da de kan være lidt sarte, så enig, man bør ikke sætte dem sammen med hvem som helst, men hvis man absolut vil holde dem sammen med andre, og den store han laver 2/3 af baljen til hans yngleplads, hvad er så den bedste løsning, hvis man ser bort fra en større balje med flere skjulesteder? *uhh*

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.