Feriefoder

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

FruHansen — 20. september 2009, 14:42

Hej

Jeg har prøvet at købe feriefoder - altså hvide tabletter, som lægges i akvariet og som så opløses stille og roligt ...

Men hvad er det egentlig fiskene får og dur det overhovedet?

Det er mit indtryk at feriefoderet opløses hurtigere end der står beskrevet og det er svært at se, hvad fiskene spiser. Der kommer en lille gråhvid sky fra foderet en gang imellem, når fiskene puffer til det - men de spiser ikke direkte af pillen, som de f.eks. gør når de får mallepiller (dem spiser både nogle fisk og maller).

Jeg ved godt at mange skriver at fiskene sagtens kan tåle at undvære mad i flere uger ... men ... jeg synes nu det virker som om at fiskene trives bedst med lidt foder 2-3 gange dagligt ... og når de er vant til at få mad på denne måde, så vil de vel ikke kun klare en pludselig langvarig faste?

Kan man evt. købe dafnier og putte i akvariet inden man tager på ferie, hvor mange dage vil det kunne dække? Og er daphnier kun for fisk, hvad med maller?

Er det nogen løsning at købe en automat, der kan dosere 2 forskellige slags foder? Jeg tænker mallerne skal jo have en ting ... fiskene noget andet.
Hvordan sikrer jeg i det hele taget at mallerne får foder?

Håber I vil svare og at nogen har erfaring og viden herom 🙂

Bruger #687873 — 20. september 2009, 15:45

Har du ikke mulighed for at få én eller anden til at komme og fodre? Hvor lang ferietid er der tale om?

Når jeg er væk 3 uger på sommerferie, hælder jeg almindelige dags-foderportioner op i små engangs-snapseglas for at undgå overfodring fra passerens side... Fiskene får foder 2 gange om ugen. Når man fodrer så "lidt" kan man i de 3 uger således også med nogenlunde god samvittighed undlade vandskift. Den fremgangsmåde har virket upåklageligt for mig... Er der tale om unger eller andre specielle forhold skal der måske ændres på fremgangsmåden, men generelt set burde det virke 🙂

FruHansen — 21. september 2009, 07:49

Hej Kirsten

Tusind tak for din tilbagemelding! 🙂 Det er smart at dosere det, så man sikrer at der ikke sker overdosering og især - at vandskift kan undgås og at filteret ikke stopper ... Tak for det.
At få nogen til at passe fiskene er naturligvis den bedste løsning ... men hvis man ikke har mulighed for det så ...

Er der nogen, som kan fortælle mig lidt om ferietabletterne og om daphnier evt. kan bruges og hvordan man sikrer både maller og almindelige fisk ?

Del ud af jeres erfaringer.

Tak!

c sørensen — 21. september 2009, 09:11

Har fra tidligere ikke haft de bedste erfaringer med ferietabletter. Men det er flere år siden, så de kan være blevet bedre.

Men ellers kan jeg anbefale en pilleæske fra apoteket (nyeste æske, der er 7 seperate rum med dagens navn på). Så kan du dosere korrekt, og andre kan fodre - uden at overfodre - og det er tydeligt, hvilken dag, de skal give.
Og så kan de samtidig holde øje med evt. døde fisk, pumpe og varme.

Mem — 21. september 2009, 09:24

Jeg har heller ikke for gode erfaringer med ferietabletterne.. De kan ændre dine vandværdier drastisk, så det bedste ville helt klart være at dosere det op, og få en til at passe dem. 😉

Ullits — 21. september 2009, 11:16

jeg har tidligere pga. arbejde været væk hjemmefra i 6-7 uger uden at kunne fodre og har tidligere i år været hospitals indlagt i en tilsvarende periode, der måtte de passe sig selv som de nu bedst kunne, det er slet ikke noget problem, skal du være væk i 2 mdr. eller mere så ja, så er der behov for at nogen kan fodre eller finde en anden mulighed....
jeg har aldrig oplevet en død fisk på det grundlag, der er næsten altid et eller andet de kan gå og nappe i eller finde i akvariet...
jeg har haft yngel af diverse killies, som jeg ikke vidste var i det akvarie og havde ikke skænket det en tanke at der kunne være yngel, da det var længe siden at forældrene blev flyttet.... jeg opdagede det først da de var 1½ cm store og de var aldrig blevet fodret eller skiftet vand i den periode og det var også mindst 5-6 uger og en tilfældighed at jeg opdagede at de var tilstede...
jeg vil dog fraråde at man undlader at fodre hvis det er yngel man har, men alt andet kan fint klare sig i adskillige uger og de kan måske ovenikøbet have en fordel ud af en foderfri periode hvis de ellers er blevet fodret godt....
så for mig at se er feriemad spild af penge og bare en mulighed for at akvariet går hen og bliver forurenet når man placerer så stor en mængde foder på en gang eller foderautomaten går i stykker...
så er det vel også de færreste der er på ferie i længere tid end 3 uger af gangen, så de fleste bekymrer sig helt unødigt om det med at fodre fisk mens de er borte....

FruHansen — 21. september 2009, 12:04

Okay, tak alle sammen 🙂

Jeg må få en til at komme bare en gang imellem og lige tjekke at alt er okay og så ellers lade være med at bekymre mig. Jeg ved bare at min datter (det er hendes akvarium) på 8 år, bliver rigtigt ked af det, hvis vi kommer hjem og fiskene så er døde af manglende mad ...

Men sandsynligheden er altså lille kan jeg forstå - der er snarere sandsynlighed for at de dør af overfodring, hvis man sætter nogen til det 😉 Godt tænkt med medicindoseringsæsker.

Er der nogen af jer der kan sige noget om daphnier - jeg så man kunne købe en pose friske daphnier til 12 kr. hos dyrehandleren og jeg tænkte, at hvis man smed sådan nogen ned til fiskene, så havde de vel foder til et par dage eller ...?

Hvad gør dyrehandleren egentlig i weekender og når der er helligdage - får fiskene så ikke mad i 2, 3, 4 dage eller? Kom jeg bare til at tænke på ...

frugtmos — 21. september 2009, 12:07

Jeg har også haft dårlige erfaringer med ferietabletterne, og efter jeg havde købt den i butikken og tog på ferie, kom jeg hjem til en død fisk. Derefter gik jeg til en privat fiskehandler, og han anbefalede også en anden løsning, for det er ikke særlig sundt for fiskene...

Bruger #687873 — 21. september 2009, 13:06

Jeg bruger dafnier i stor udstrækning som foder. Men de fleste fisk vil formentlig KASTE sig over dafnierne med glubende appetit (jeg går ud fra, vi taler om levende dafnier) og ikke skænke det en tanke at strække madforsyningen et par dage mere 😉 Fisk ææææælsker levende foder... Der KAN selvfølgelig hældes så mange dafnier i, at fiskene ikke rent fysisk er i stand til at indeholde allesammen - og dafnierne vil formentlig bare fimre videre rundt i baljen, indtil en fisk atter har en lille plads til endnu én. Men jeg tror nu ikke, du behøver være så bange for dødsfald pga. sult - velfodrede fisk tager det altså en rum tid at sulte ihjel...

FruHansen — 21. september 2009, 16:03

Tak alle - jeg opretter lige en særskilt tråd omkrig daphnier og fodring ...

🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.