Hjælp min kampfisk er syg!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

sofieEklund — 7. oktober 2009, 07:35

Jeg har en 17 liters aquabox, som har kørt ca. 2 måneder. Akvariet kørte 3 uger før der kom fisk i og der bliver skiftet vand to gange om ugen ca. 20% hver gang. Jeg har en kampfisk, som har været rigtig sund og rask, livlig og byggede skumreder samt spiste nomalt.(flagfoder rødemyggelarver) Men her for to dage siden ville den så ikke spise, så er den begyndt at midste farven og ligge på bunden med opsvulmet mave. Den ligger der hele dagen og vil ingen ting, heller ikke spise myggelarver. Så har jeg prøvet ikke at fodre den en dag, hvis det var p.g.a overfodring.? Er der nogen der ved hvad jeg skal gøre?

c sørensen — 7. oktober 2009, 10:15

Hvilke andre fisk, er der i? Og hvordan har de det?

opsvulmet mave, er det forstoppelse? Eller mon bugvattersot? Er der andre tegn på sygdom på fisken eller de andre?

Det kan være vandkvaliteten, der ikke er god nok. Få evt. lavet en prøve hos en forhandler (tag en vandprøve med dertil). Er det vandet, så skift halvdelen af vandet og gentag om 2 dage og skift ofte fremover (måske 3 gange om ugen istedet for 2). Måske er det ikke nok med 20% 2 gange om ugen. Tilsæt evt. filterkultur og vandplejemiddel, hvis ikke du allerede har gjort det.
Det kræver lidt mere, at få en god vandkvalitet i så lille et akvarie. I yngleakvarie skifter jeg vand hver eller hver andet dag. Der går selvfølgelig flere fisk (yngel) og de bliver fodret kraftigt.

Hvis det er sygdom, må du isolere den og behandle eller også aflive den. Og tjekke at de andre er ok. Du kan få middel til behandling hos akvarieforretningen.
Bare lov, hvis du afliver, at du gør det ordentligt - ikke skylle ud i toilettet og ikke koge den. Slå den hårdt ned i en vask og skær hovedet af det.

Held og lykke med den.

Cesar — 7. oktober 2009, 10:36

Fred

1- Overfodring kan uden tvivl være årsag. Hold en tre dages fasten.(fodr herefter med 30 sekunders reglen, der må ikke være mere mad efter 30 sekunder.)

2- Mørklæg akvariet så alger dør og den ikke får mere stress.

3- Skift vand oftere og minimum 30 % af det per gang.

4- Temperaturen bør ikke være for kold for så bevæger den ikke så meget og vil spare energi. (temp mellem 24-27 grader)

Hvis det er noget helt andet så er det noget der er uden for viden.

fred

Sølz — 7. oktober 2009, 13:21

Hej Sofie,

Reelt set kan din kampfisk have fået for mange røde myggelarver. den kan også simpelthen være for gammel og være ved at dø af alderdom. Kampfisk bliver ikke så gamle og når man køber dem i forretningene er de som regel voksne.
Jeg synes personligt, at dine vandskift i en 17.liters Aquaboks er passende, så jeg tror ikke umiddelbart på den med vandkvaliteten - især ikke, da kampfisk også i naturen lever i vand, som vi andre tror fisk ikke kan leve i. Altsammen under forudsætning af, at du kun har din kampfisk i dette akvarieum alene.
Jeg vil anbefale dig at undlade at give den noget mad i et par dage, men hvis din kampfisk vedbliver med at være, som du har beskrevet den, så synes jeg du skal aflive den f.eks. som skrevet i #2.🙁

Mr.Frog — 7. oktober 2009, 14:12

#1
Hvilke og hvor mange fisk er der i akvariet nu ?

c sørensen — 7. oktober 2009, 17:33

#4 Kampfisk kan godt blive syge, f.eks. af for meget fodring. Og er der ikke andre fisk i akvariet kan der nemt ske overfodring, som kan forringe vandet som f.eks. kan føre til sygdom. Kampfisk er rigtignok nemmere i forhold til vandkvaliteten, men de kan stadig blive syge. Og de kan også blive angrebet af finneråd.
Og ja de bliver jo ikke så gamle, men jeg synes nu ikke, de ligefrem bliver opsvulmede, mere mister lidt farve, når de er ved at dø af alderdom.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.