Xiphophorus maculatus

Ferskvand, Tandkarper - ungefødende

Udseende

Farver
Vildformer: Fra det grå over fisk med orange bug, rødlige eller sorte finner, gullige, ofte med blå pletter - nogle variationer har sorte tværstriber.
Kulturformerne findes i endnu flere forskellige udgaver m..h.t. farver og former.
Form
Høj kropsform, men findes i flere variationer.
Størrelse
Han: 2-5 cm - Hun: 3-8 cm.
Kønsforskel
Hannen har gonopodium (en aflang, forlænget bugfinne). Hunnen er lidt rundere omkring maven.
Varianter
Allerede naturformerne findes i et utal af varianter. Kulturopdrættet, hvor arten er blevet krydset med sværddragere og andre platy-arter, har ikke gjort antallet af variationer mindre: Coral, halvmåne, Mickey Mouse, Wagtail etc. er nogle navne, der er hæftet på kulturplatyen. Den såkaldte Indianerplaty er derimod i sit udgangspunkt ikke en kulturplaty - og ikke en X. maculatus. men en anden platy-art. Kulturvariationerne er større end vildtformer - bl.a. fordi de er krydset med sværddragere.

Levested & vandkrav

Biotop
Oftest i ret - og nogle gange - helt stillestående vand i søer, damme, pytter, langsomt flydende vandløb med mere, men findes i øvrigt i mange forskellige biotoper i udbredelsesområdet.
Niveau
Alle zoner
Min. temperatur
15
Max. temperatur
30
Min. pH
6,0
Max. pH
9,0
Min. dH
8
Max. dH
20
Cirkulation
Svag
Belysning
Medium
Min. akvarie
60
Dekoration
Alt kan bruges. Tætbeplantede akvarier, der også giver nogen svømmeplads, er bedst.

Adfærd & hold

Adfærd
Fredelig. God til et selskabsakvarium, men trives endnu bedre i et artsakvarium.
Social
Ikke decideret flokfisk, men hanner kan godt have harem (dog ikke så udpræget som hos sværddragere).
Foder
Altædende - vil også gerne have noget grønt (ærter, salat o.lign) sammen med frostfoder, levende foder, flagefoder og meget andet.

Formering & yngel

Drægtighed
Yngre hunner får få og store unger - ældre får mange og små - op til over 100 unger i et kuld. 4-5 ugers drægtighedstid - fra parring til "fødsel".
Yngelpleje
Ungerne vokser hurtigt. Jævnlige vandskift giver stærkere unger - koldt vand fra hanen er bedst. Varme fremmer ungernes vækst, men så dør fiskene til gengæld tidligere - hurtig vækst bør ikke være et mål i sig selv for den seriøse opdrætter. God opvæksttemp. er 18-25 grader.
Yngleadfærd
Hannen danser omkring hunnen med rejst rygfinne - selve parringenn foregår ved, at han fører sit gonopodium mod hunnens gat og overfører sin sæd.
Første opdræt i DK
Er opdrættet

Biologi

Biologi
Ungefødende. Flere hunner end hanner. Såkaldt "uægte ungefødende" - det vil sige, at æggene først klækker i fødselsøjeblikket.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.