Macropodus opercularis

Ferskvand, Labyrintfisk

Generel beskrivelse

Macropodus opercularis var den første tropiske akvariefisk der kom til Europa. Den blev indført af franske søfolk i 1869. Paradisfisken som dens handelsnavn er på dansk, har ry for at have en aggressiv adfærd..det er rigtigt, men hvis akvariet har den rette størrelse og er indrettet korrekt, kan den problemfrit holdes med andre arter. Eksembelvis de forskellige guramiarter. denne art er utrolig nem at få i leg, og hvis man har mod på labyrintfisk, så kan den anbefales nybegyndere, hvis man ønsker en oplevelse med skumrede, yngel osv.
Paradisfisken er utrolig madglad, og næsten springer efter foderet før man har sluppet det, derfor vigtigt med dækglas, absolut altædende. Paradisfisken kan tåle forholdsvis koldt vand, og kan desuden trives storartet i udendørs bassiner om sommeren. 12 grader koldt vand er ingen problem. Den er utrolig hårdfør, og stiller små krav til vandkvalitet. Denne art er desværre blevet opdrættet i flere forskellige farver, men man kan sagdens finde den i naturvarianten. Man må sige at Macropodus opercularis er en fantastisk art, da den skiller sig nok så meget ud fra alle de andre med sin forhistorie, og som så samtidig er så lige til.



Normalt anbefaler man at nøjes med at holde en han til en eller flere hunner, da hanner kan være aggressive over for hinanden, og i værste tilfælde beskadige eller dræbe hinanden.
Jeg har gjort mig nogle erfaringer, da der tilsyneladende kan være forskel på de forskellige individer. Jeg startede med en lille gruppe på 3 hunner og 3 hanner som ungfisk i alderen 3-4 mdr. Disse fisk har vokset op side om side i et mindre 85 l. akvarie. Da fiskene var omkring 1 år gamle, gik de i leg, og dannede 3 par ud af de 6 fisk. Alle 3 hanner byggede skumrede samtidig med kun 5 - 10 cm. afstand til hinanden, uden på noget tidspunkt at vise aggressiv adfærd. Akvariet var tæt beplantet hovedsagligt med Hornblad, Vandpest, Muslingblomst og Anubias. I selvsamme akvarie nu næsten 3 år efter, lever alle 6 fisk sammen stadigvæk uden indbyrdes konflikter, og iøvrigt sammen med et mindre hold ungfisk som har klaret sig imellem de gamle uden at blive ædt.
Konklusionen er ganske enkelt den at når arten har ry for at være aggressiv, så kan det være overdrevet.
Min teori er at den rette indretning af akvariet ( tæt beplantning, stillestående vand ) som altid er noget man bør sætte sig grundigt ind i for at opnå optimalt succes af ens akvariehold.

Udseende

Form
Hannen har en stor hale som han slår ud ved leg, eller ved optakt til leg.
Størrelse
10 cm.
Kønsforskel
Hannen er smukkest farvet og har længere finner.
Varianter
Der er fremavlet flere forskellige farver, bla. blå, og albino hvilket er navnet de bliver solgt under

Levested & vandkrav

Biotop
Lave stillestående og tilgroede vande. Lever også i de oversvømmede rissumpe.
Niveau
Alle zoner
Min. temperatur
15
Max. temperatur
28
Min. pH
6,0
Max. pH
8,0
Min. dH
1
Max. dH
15
Cirkulation
Svag
Belysning
Medium
Min. akvarie
100
Dekoration
Tæt beplantet med gode skjulesteder og flydeplanter. Gode planter kunne være Valisneria, Hornblad og Vandpest. Gerne en trærod som vil give ydeligere mulighed for at danne skjul

Adfærd & hold

Adfærd
Kan være aggressiv i yngletiden da hannen vil forsvare sin skumrede, ellers normalt fredelig hvis dens behov bliver stillet med skjulesteder, beplantning, plads mm.
Social
Macropodus opercularis trives fint i selskabsakvarie hvis bare akvariet er indrettet korrekt
Foder
Flagfoder, frostfoder, levende foder
Holdes bedst som
Parvis, eller en han til flere hunner. Hvis man starter med en mindre flok ungfisk og akvariet har den rette størrelse og er indrettet korrekt, så kan man have flere hanner problemfrit.

Formering & yngel

Formering
Skumredebygger
Antal unger
En velvoksen hun kan sagdens producere 300 - 600 æg
Yngelpleje
Æggene klækker typisk efter ca. 24 - 48 timer, og efter et par døgn er tiden kommet til at fodre ynglen. Nobil fluid er flydende foder som anvendes de første 14 dage. Foder varsomt da det sviner meget.
Når ynglen er ca. 14 dage begynder man at klække artemia, som må anses som værende absolut det bedste foder for at opnå en optimal tilvækst. Med tiden som ynglen vokser til kan man hvis muligt fodre med levende foder fra naturen, og som backup vil flagfoder/frostfoder også kunne anvendes da Macropodus opercularis absolut er altædende
Første opdræt i DK
K. K. Lauersen, 1916

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.