Elassoma evergladei

Ferskvand, Diverse

Udseende

Farver
Hunnen er gråligt/svagt gylden beige. Hannen er, i yngletiden fra marts-oktober, sortblå til sort med spredte skinnende blå skæl på siden.
Form
Afrundet, aflang. Nærmest "cigarformet", med rundt hoved.
Størrelse
Han: 3-3.5 cm - Hun: 2.5-3 cm
Kønsforskel
Hannen er sortblå i yngletiden. Hunnen er altid beige, med klare finner. En skræmt han minder meget om hunne, men er dog ene anelse mere grålig og finnerne er svagt mørkere.
Hunnen har mere mave end hannen. Maven er konveks og buer ind lige før gatfinnen. Hannen har en lidt slankere silhuet med en lige/konkav mave.

Levested & vandkrav

Biotop
Sumpe og lavvandede grøfter. Blødt vand og temperaturer svingende efter årstiden mellem ca. 10-30 C. En del planter og alger.
Niveau
Bund zone
Min. temperatur
18
Max. temperatur
25
Min. pH
6,0
Max. pH
7,0
Min. dH
1
Max. dH
15
Cirkulation
Meget svag
Belysning
Medium
Min. akvarie
50
Dekoration
Kommer bedst til sin ret i et mindre artsakvarium på 30-50 liter. Opvarming er ikke nødvendig. Filtrering kan være et problem pga. for voldsom vandbevægelse. Sand eller fint grus som bundlag. Planter, rødder og siv. Biotopen har en del til fælles med det asiatiske sumpakvarium. Der må gerne være diverse skjulesteder til fiskene; specielt hvis man ønsker at noget ynglen skal overleve.

Adfærd & hold

Adfærd
Holdes bedst i et artsakvarium, men kan gå sammen med sammen med små fredelige fisk, der stiller samme krav til akavriet, som fx Heterandria formosa. Hannerne er territoriale og har et territorium på ca. 20x20 cm. I at akvarium på 30 l bør man derfor kun starte med to hanner. Hunnerne lader de være i fred. Hvis fiskene vokser op i akvariet, er der tendens til at flere hanner kan gå sammen, og de udviser ikke så stærk territorial adfærd.
Social
Ikke flokfisk, men bør holdes i mindre grupper.
Foder
Småt levende og frostfoder. Fx dafnier, cyclops, bosmider og frossen artemia. Myggelarver er for store til dem. De er langsomme og kræsne spisere, der ikke bryder sig om tørfoder.

Formering & yngel

Første opdræt i DK
Er opdrættet før 1960.

Biologi

Biologi
Æglæggere. Ingen af forældrene interesserer sig for at passe æg/unger. De efterstræber ikke æg og ungerne i større grad, og i et lille akavrium vil de efterhånden vokse op.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.