Paracaridina meridionalis

Ferskvand, Rejer

Generel beskrivelse

Rejerne skifter skal i takt med, at de vokser. Så der vil ind i mellem ligge nogle hvide spøgelsagtige "rejelig" i akvariet. Det er de tomme skaller.

Denne reje findes i flere varianter, som umiddelbart ikke ligner hinanden i mønster. Dette kan skyldes, at de rejer, som blev fanget i naturen, var samlet fra forskellige steder og derefter puttet i samme akvarie hos grossisten i Kina.

Om sommeren skal man være obs på temperaturen, da disse rejer ikke tåler høje temperaturer.

Rejen kaldes på engelsk Bumblebee Shrimp og på tysk Hummel-Garnele.

Udseende

Farver
Brede striber af sort og hvid, blå og hvid eller rustrød og hvid, ensfarvet blå eller sort, creme-farvet med blå basisfarve, stribet ligesom tigerrejer, prikket i rustrød og creme-farvet.
Den kan forveksles med Caridina sp. "Bee", som har et hvidt hovede hvorimod sp. "Bumblebee" har et mørkt hovede.
Form
Rejeformet. Se billeder.
Størrelse
1,8 - 2,5 cm. Hunnen lidt større end hannen.
Kønsforskel
Hunnen er større og har en mere fyldig/rund kropsform end hannen.
Varianter
Camouflage Tiger Shrimp, Mustang Shrimp, Bumblebee Shrimp/Humlebi reje, Larry Shrimp. Nogle er naturligt forekommende, andre er fremavlet i fangenskab.

Levested & vandkrav

Niveau
Alle zoner
Min. temperatur
17
Max. temperatur
24
Min. pH
6,0
Max. pH
6,8
Min. dH
1
Max. dH
6
Max. KH
3
Cirkulation
Meget svag
Belysning
Medium
Min. akvarie
20
Dekoration
Trives bedst med områder med tæt vegetation og andre slags skjulesteder, især mos er godt for ynglen at gemme sig i. Visne blade fra eg, bøg, valnød og mandel (catappa) giver også gode gemmesteder og er samtidig grobund for biofilm, som rejerne spiser.

Adfærd & hold

Adfærd
Meget fredelig. Sky overfor store og aggressive fisk.
Social
Flokdyr.
Foder
Alger, tørfoder, Spirulina, algediscs, Frostfoder i form af f.eks. røde myggelarver dog højst 1 gang om ugen, Specielt rejefoder så som CSF og BorneoWild, Må meget gerne få et par fastedage om ugen, Giv hellere for lidt foder end for meget, Hvis der ikke er spist op inden for 6 timer fjernes resterne.

Formering & yngel

Drægtighed
Omkring 4 uger. Afhængig af temperatur.
Yngelpleje
Ungerne ligner miniatureudgaver af forældrene og æder fra starten af alger, knuste spirulinaflager o.lign.
Yngleadfærd
Legen foregår ved at hannen starter med at kravle op på ryggen af hunnen. Rejerne ender med at ligge bug mod bug og hannens sædpakke overføres til hunnen.

Biologi

Biologi
Hunnen bærer de befrugtede æg imellem svømmefødderne under bagkroppen indtil de klækker.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.