Stiphodon atropurpureus
Ferskvand, Gobi, kutling og grundling
Generel beskrivelse
Arten er ikke specielt svær at holde i live i akvariet, hvis de basale behov er mødt.
De kan være følsomme over for relativ lavt iltindhold i vandet, så derfor er det en god idé at sørge for rigeligt iltet vand til dem.
Der er pt. ingen beskrevet opdræt af denne art på verdensplan. Derfor er det højst sandsynligt, at alle fisk i handlen er vildtfanget.
Udseende
- Farver
- Gråbrun grundfarve med et par mørke længdestriber. Alt efter humør bliver hannen mere eller mindre blå med sorte længdestriber
- Form
- Aflang pølseformet krop
- Størrelse
- 4-5 cm.
- Kønsforskel
- Hunnen er typisk meget lysegrå med 2 sorte, vandrette striber og 2-3 sorte pletter på halen lige før halefinnen.
Hannen er lysegrå til næsten helt sort med en neonblå, vandret stribe fra snude til lige før halefinnen. Hanner kan skifte farve fra lysegrå til næsten helt sort og tilbage igen inden for få minutter.
Levested & vandkrav
- Biotop
- Klare hurtigtstrømmende vandløb hovedsageligt med stenbund og masser af alger.
- Niveau
- Bund zone
- Min. temperatur
- 20
- Max. temperatur
- 24
- Min. pH
- 6,0
- Max. pH
- 8,0
- Min. dH
- 5
- Max. dH
- 20
- Cirkulation
- Kraftig
- Belysning
- Medium
- Min. akvarie
- 80
- Dekoration
- Masser af sten og evt. et par trærødder til at danne skjul og strømlæ
Adfærd & hold
- Adfærd
- Fredelig. Hannerne er territoriale og kan være aggressive overfor hinanden.
- Social
- Flokfisk
- Foder
- Lever i naturen primært af alger og smådyr, som lever blandt alger.
I akvariet tager de gerne knust flagefoder, vegetariske mallepiller og frostfoder. Dog er de specielt glade for at få sten, hvor der er dyrket grønne alger på, som de rasper væk på meget kort tid.
Formering & yngel
- Yngleadfærd
- Hannen graver en hule - typisk under en sten.
Her vil han lokke hunnen ned for at gyde.
Efter at have lagt omkring 10.000 bittesmå æg, som hannen befrugter, vogter han reden indtil æggene klækker omkring 24 timer senere.
De små larver har en blommesæk, som bliver opbrugt inden for 3-4 dage. Er de ikke kommet i saltvand med en masse plankton inden da, vil de dø.
Der kendes desværre ikke til temperaturer ved opfostring af yngel. Heller ikke hvornår disse skal begynde at vende tilbage til ferskvand.
Biologi
- Biologi
- Æglægger
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.