Xenotoca eiseni

Generel beskrivelse

En af de Goodeider, der somme tider ses i akvarieforretninger. Forholdsvis nem. Velegnet som havedamsfisk i sommermånederne.

Udseende

Farver

Halen er rødligt farvet - og lige før er der en svag blå eller lilla selvlysende stribe. Hannen er stærkest farvet.

Form

Høj. Bliver stadig højere i kropsformen med alderen.

Størrelse

Han: 6-8 cm - Hun: 8-10 cm

Kønsforskel

Hannen er kraftigere i farve og tegning. Analfinnen hos hannen er delt i to - hvor den lille del fungerer som parringsorgan.

Varianter

Mange naturlige varianter. Nogle er meget mørke, andre er lysere. En variation i Magdelena-søen tæt på byen San Marcos viser så store taxonomiske forskelle, at der muligvis er tale om en selvstændig art.

Levested & vandkrav

Biotop

Lever hovedsalig i floder og vandløb med jævn strøm og i til tider ganske koldt vand.

Niveau

Alle zoner

Min. temperatur

8

Max. temperatur

25

Min. pH

6,0

Max. pH

9,0

Min. dH

10

Max. dH

20

Cirkulation

Middel

Belysning

Medium

Min. akvarie

200

Dekoration

Gerne godt med planter.

Adfærd & hold

Adfærd

Rimelig fredelig, hvis der er plads nok. Finne-bidder overfor fisk med store finner - går for eksempel ofte direkte efter rygfinnen på Corydoras-arter.

Social

Rimelig social - hvis pladsen er o.k. Bør ikke gå i akvarier under 100 liter - og helst større. En han vil indtage den dominerende position - det kan ses på farver og størrelse.

Foder

Altædende. Både grønt og småinsekter bør står på menuen.

Formering & yngel

Drægtighed

Op til syv-otte uger. Kan svinge lidt.

Yngelpleje

Som andre Goodeider har fiskene en yngletid, hvor de får to-fire kuld. Resten af året yngler de ikke. En kølig hvileperiode svarer godt til deres behov - f.eks. omkring 15 grader.

Yngleadfærd

Hannen danser for hunnen. Hvis hun er indforstået, står hun stille i vandet og sitrer. Hannen fører underkrop og gatfinnne mod hendes gat og overfører. Hvert kuld kræver en ny parring.

Første opdræt i DK

Ole Jørgensen 1978

Biologi

Biologi

Ægte levendefødende. Æggene klækker i hunnen, ungerbe forbliver og udvikler sig videre, mens de via en form for navlestreng får næring fra en form for moderkage.