Prionobrama filigera

Ferskvand, Sydamerikanske tetra

Generel beskrivelse

En smuk lille tetra, som ikke alt for ofte ses i handlen.

Det latinske navn har følgende betydning :
Prinobrama = brasenlignende fisk med savtænder.
filigera = Trådbære, med finneforlængelser.

Kan evt forveksles med Aphyocharax anisitsi, som dog har røde områder på ryg-,bug og gatfinne.

Udseende

Farver
Siderne let gennemsigtige.
Halefinnen kraftig rød, øvrige finner uden farve. Den forreste stråle i gatfinnen er dog hvid. Fra kanten af gællelåget til haleroden et svagt grønligt bånd. Farven af dette bånd afhænger af lysindfald.
Form
Langstrakt kropsform. Gatfinnen længere end rygfinnen, har fedtfinne.
Størrelse
Han: 5-6 cm - Hun: 5-6 cm .
Kønsforskel
Hos hannen er den forreste gatfinnestråle kraftigt forlænget.

Levested & vandkrav

Niveau
Mellem zone
Min. temperatur
24
Max. temperatur
26
Min. pH
6,0
Max. pH
8,0
Min. dH
5
Max. dH
20
Cirkulation
Middel
Belysning
Medium
Min. akvarie
80 l.
Dekoration
Akvariet må indrettes med skjulesteder i form af tætte plantegrupper og med fri svømmeplads. Bør ikke holdes i lyse akvarier, der indrettes med mørkt bundlag og flydeplanter.

Adfærd & hold

Adfærd
Bør ikke holdes i mindre stimer end 6 individer. Holdes der få/enlige fisk vil disse blive sky. Fredelig over for andre fisk.

Kan fint holdes med fx ungefødende tandkarper, andre karpelaks, dværgcichlider og pansermaller.
Social
Stimefisk.
Foder
Altædende. Tager fint tørfoder, frostfoder og levende foder af passende størrelse.

Formering & yngel

Drægtighed
Æggene klækker efter ca. 24 timer. Ungerne er fritsvømmende efter 2-3 dage.
Yngelpleje
Når ungerne er fritsvømmende fodres der med artemia. Efterhånden som ungerne vokser til skiftes der til foder af passende størrelse.
Yngleadfærd
Lægger æg i fintløvede planter som fx Cabomba, Myriophyllum og Javamos. Efter leg fjernes forældrefiskene da de æder æggene. For at sætte legen igang anbefales det at hæve temperaturen et par grader over dagligt niveau.
Første opdræt i DK
Nicolai Barfoed, 1985

Biologi

Biologi
Æglægger

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.