Carnegiella myersi

Ferskvand, Øksefisk

Generel beskrivelse

Den mindste øksefisk der kendes.
Med de kraftige brystfinner kan Carnegiella myersi "flyve" et stykke over vandoverfladen. I naturen er det et forsvar mod angribende fisk. Det er vigtigt med et tætsluttende dækglas.
Musklerne ved brystfinnerne er meget kraftige og kan udgøre op til 25% af fiskens samlede vægt.

Udseende

Farver
Kroppen sølvgrå. På bugen er der nogle få svage mørke prikker. Et mørkt længdebånd strækker sig fra halefinnens basis til lige bag gællelåget.
Form
Kroppen set fra siden meget sammenpresset. Økseformet kropsform. Mangler fedtfinne Meget kraftige brystfinner.
Størrelse
Han: 2,2-2,5 cm - Hun: 2,2-2,5 cm .
Kønsforskel
Kønsforskel ukendt.

Levested & vandkrav

Niveau
Øvre zone
Min. temperatur
23
Max. temperatur
26
Min. pH
5,5
Max. pH
6,5
Min. dH
5
Max. dH
20
Cirkulation
Middel
Belysning
Medium
Min. akvarie
80
Dekoration
Opholder sig næsten udelukkende i vandoverfladen, der indrettes her delvist med flydeplanter og områder med frit vand.

Adfærd & hold

Adfærd
Fredelig, pga. den ringe størrelse må den ikke holdes sammen med for store arter.
Social
Stimefisk, der bør ikke holdes mindre end 6 individer og gerne flere. Holder man få individer vil de ofte blive sky.
Foder
Tager både levende, frost og tørfoder af passende størrelse. I naturen er den primære fødekilde insekter. Har man ambitioner om opdræt er insektfoder en nødvendighed.

Formering & yngel

Yngelpleje
Meget vanskelig at opdrætte, der findes kun ganske få beretninger om opdræt. Vejen til et succesfuldt opdræt er formentlig god og alsidig fodring. Det anbefales at fodre med forskellige former for insektfoder fx bananfluer.
Yngleadfærd
Indledningen til legen er en dans med flagrende bevægelser i vandoverfladen.
Første opdræt i DK
Ikke opdrættet

Biologi

Biologi
Lægger æg i vandoverfladen blandt fintløvede planter, fx Cabomba. Æggene har en stærk klæbeevne. Forældrefisk må fjernes efter leg da de æder æggene.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.