Ctenopoma acutirostre

Ferskvand, Buskfisk

Generel beskrivelse

Fisken ser rigtig sød ud, specielt som helt lille, men man skal tænke sig om, inden man anskaffer sig den, da den kræver levende foder samt et stort akvarie.

Udseende

Farver
Grundfarven er lys brun. Krop og finner er dækket af mørkere leopard pletter. Der findes en helt sort øje plet bagerst på kroppen. Disse farver samt kropsformen er en perfekt camouflage. Buskfisken ligner fuldstændigt et blad som langsomt flyder gennem vandet indtil den finder sit bytte.
Form
Fisken er forholdsvis langstrakt med et spidst hovede. haleroden er meget kort og halefinnen går nærmest i et med ryg- og gatfinnen.
Størrelse
Både han og hun bliver omkring 15 cm. i akvariet. Det kan dog blive en smule større i naturen.
Kønsforskel
På buskfiskens gællelåg sidder nogle spidse pigge som er lidt kortere på hannen, end de er på hunnen.

Levested & vandkrav

Biotop
Ctenopoma acutirostre lever i en regnskovsbiotop med stillestående eller meget svagt strømmende vand. Leopardbuskfisken lever både i selve floden men også stort set alle vandhuller i nærheden.
Niveau
Alle zoner
Min. temperatur
25
Max. temperatur
28
Min. pH
6,5
Max. pH
7,5
Min. dH
4
Max. dH
12
Cirkulation
Meget svag
Belysning
Medium
Min. akvarie
300
Dekoration
Denne fisk kræver et velbeplantet akvarie gerne med nogle gode store rødder og andet, som kan danne gode skjulesteder.

Adfærd & hold

Adfærd
Da det er en glubsk rovfisk, kan den ikke holdes med fisk som den kan sluge. Den kan fint gå sammen med fisk af samme størrelse som den selv, hvis de ikke er alt for aggressive. Man skal ikke sætte fisk i akvariet, når denne buskfisk har fået dannet sig et teritorium, da den vil forsvare det til den er den sidste fisk i akvariet.
Social
Ikke en decideret flok fisk men kan sagtens gå med artsfæller.
Foder
Små fisk og andet levende føde, myggelarver, muslinge stykker, regnorme. Vil også acceptere flagefoder.

Formering & yngel

Yngelpleje
Forældrene spiser både æg og unger. Blandt ungerne er der kannibalisme, og ungerne er meget modtagelige for sygdomme. Man skal derfor være ret heldig, hvis ret mange når at vokse op.
Yngleadfærd
Den bedste metode til at få fisken til at yngle er at sætte en flok ungfisk sammen og lade dem danne par.
Første opdræt i DK
Er opdrættet

Biologi

Biologi
Æglægger - men der er også beretninger om, at den bygger en skumrede.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.