Pseudacanthicus leopardus L114

Maller, Sugemaller

Generel beskrivelse

Leoparden er nataktiv, så dette er en art, det er svært at få lov at iagttage, med mindre den lader sig lokke af en særlig godbid - fx et stykke musling.

Oplysningerne er egne erfaringer krydsrefereret med Planetcatfish.com, L-Welse.com og Scotcat.com. Disse sider er meget uenige om str. på mallen. Fra 20-40 cm. Har set sider, der angiver omkring 14 cm, hvilket ikke virker sandsynligt, da min egen er omkring de 20 cm nu.

Der er store forskelle blandt individernes størrelse på de røde felter i finnerne.

Udseende

Farver
Leopardmøstret med rød hale- og rygfinne, der bliver mere leopardfarvede med alderen
Størrelse
ca. 30 cm.
Kønsforskel
Kan ses på genitalpapillen. Hunnens er rund og stump; hannens er mindre og spidsere.
Varianter
Ikke rigtigt, men grundfarven kan variere fra lys brun over til mørk.

Levested & vandkrav

Niveau
Bund zone
Min. temperatur
24
Max. temperatur
28
Min. pH
5,5
Max. pH
7,0
Min. dH
1
Max. dH
20
Cirkulation
Meget kraftig
Belysning
Medium
Min. akvarie
750 l.
Dekoration
Skal have huler i passende størrelse, helst inden i en rod eller lignende.
Skulesteder med skygge/dæmpet belysning er en god ting for denne generte malle.
Sand som bundlag er ikke påkrævet; men vil bedre end grus tilgodese fiskens behov for at grave huler under rødderne i akvariet

Adfærd & hold

Adfærd
Fredelig over for ikke-maller. Meget territorial overfor artsfæller, andre sugemaller er heller ikke populære. En anbefalet malle som selskab for fx discus (den kan sagtens klare en varmekur).
Social
I et meget stort akvarium med mange gode mallesteder kan man muligvis have mere end en leopard. Men da de er meget svære at få til at yngle, vil din malle være mest tilfreds med at være alene.
Foder
Som kødæder skal leoparden naturligvis have kød. Er dog ikke så meget en jagende kødæder som ådselsæder.
Diverse frosne myggelarver anbefales. Har med succes også fodret med dåsemuslinger og frosne rejer. Agurk bør tilbydes fra tid til anden.
Visse individer accepterer ikke mallepiller, oftest er meget små/unge maller besværlige mht. tørkost.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.