Sphaerichthys selatanensis
Ferskvand, Labyrintfisk
Generel beskrivelse
Denne art er sjælden i handelen og er ikke en begynderfisk. Sphaerichthys selatanensis kræver meget blødt vand og derfor kræves der af akvaristen, som ønsker at holde denne art, at man altid har adgang til meget blødt vand ( regnvand/osmosevand).
Denne art skal holdes i et specielakvarium eller i hvert fald med vandværdier efter de krav, den stiller. En meget smuk, sjælden og sart guramiart, som desværre ikke er særlig udbredt.
Man skal samtidig også gøre sig klart, at den bedst trives med levende foder.
Ketapangblade anbefales, da de vil have en positiv effekt på fiskenes trivsel.
Svær at få i leg, så alt i alt en udfordring for den erfarne akvarist, som har den fornødne tålmodighed
Udseende
- Farver
- Brun grundfarve med nogle lyse striber. Hannerne får grøn/røde farver på finnerne
- Form
- S. selatanensis er mundruger, og eksperter har formodninger om, at det er hunnen der går med skuffe, men det er ikke endeligt bekræftet
- Størrelse
- 5 cm
- Kønsforskel
- Hannerne lidt længere af krop, hunnerne lidt kraftigere og mere robust bygget. Men iøvrigt meget svært at se
Levested & vandkrav
- Biotop
- S. selatanensis lever i små regnskovsbække
- Niveau
- Opholder sig i alle niveauer
- Min. temperatur
- 23
- Max. temperatur
- 30
- Min. pH
- 4
- Max. pH
- 6
- Min. dH
- 1
- Max. dH
- 5
- Cirkulation
- Svag
- Belysning
- Dæmpet
- Min. akvarie
- 80
- Dekoration
- Velbeplantet akvarium med mange trærødder, kviste, blade og gode skjulesteder. Blødt vand er en nødvendighed. Af planter kan anbefales cryptocoryner, da de er istand til at kunne klare sig i det bløde vand
Adfærd & hold
- Adfærd
- Begge køn kan være temmeligt aggressive. Hunnerne især over for alle andre fisk i flokken pånær den udkårne han
- Foder
- Levende- og frostfoder
- Holdes bedst som
- Mindre flokke på f.eks 6-8 fisk
Formering & yngel
- Formering
- S. selatanensis er mundruger, og eksperter har formodninger om, at det er hunnen der går med skuffe, men det er ikke endeligt bekræftet
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.