Mastacembelus erythrotaenia

Ferskvand, Diverse

Generel beskrivelse

Ildsnabelålen er en interessant fisk at følge. Når man først anskaffer sig den, vil den med stor sandsynlighed være meget sky. Man kan opleve, at man slet ikke ser den i de første par måneder. Men individerne kan være forskellige og enkelte er mindre nervøse, og vil komme hurtigere frem. Andre individforskelle kan også være mængden af aktivitet. Nogle svømmer frit fremme om dagen, og andre gemmer sig i bundlaget, eller mellem dekorationerne og stikker kun hovedet frem.

Den er meget opmærksom på aktiviteterne udenfor akvariet, og kan med tiden blive så tillidsfuld, at den bliver så håndtam, at man kan kæle med den.
Det er en rovfisk, som vil æde alle andre fisk den kan gabe over. Enkelte individer vil dog ikke spise mindre fisk som de er vokset op sammen med.

Man bør holde sig til et enkelt individ, med mindre man har et kæmpe stort akvarium, da snabelålene af Mastacembelus-slægten er aggressive og territoriele overfor artsfæller og andre ålelignende fisk. Overfor andre fisk er den derimod fredelig, og kan derfor sagtens gå sammen med andre fisk. Man skal bare sørge for at akvariekammeraterne også er store og fredelige

Udseende

Farver
Mørkebrun/Grå. Bugen er gerne lidt lysere. Røde, gule og glødefarvede striber og pletter langs kroppen
Form
Lang, forholdsvis smal fisk, ligner almindelig ål med karakteristisk snabel
Størrelse
Op til 1 meter lang
Kønsforskel
Hunnen er en anelse tykkere om bugen i forhold til hannen, det kan være meget svært at se forskel.

Levested & vandkrav

Biotop
Langsomt flydende floder og vandløb med fint substrat.
Niveau
Bundlevende
Min. temperatur
24 grader
Max. temperatur
28 grader
Min. pH
6
Max. pH
8 - Fisken holdes udenmærket i almindeligt postevand
Min. dH
5
Max. dH
19
Cirkulation
Svag
Belysning
Har ikke nogen betydning for ålen.
Min. akvarie
1000
Dekoration
Bør have fint sand som substrat, da den godt kan lide at grave sig ned. For groft bundlag kan give fisken skader når den forsøger at grave sig ned. Planter kan blive gravet op, og bør være groet godt fast, eller fæstnet til sten og rødder. Akvariet skal være helt lukket da den er en dygtig springer, og kan kravle ud af selv de mindste huller. Sørg derfor at lukke selv de mindste huller til

Adfærd & hold

Adfærd
Sky nataktiv fisk, som sandsynligvis vil gemme sig indtil den er akklimatiseret, hvorefter den kommer mere frem
Familie: Mastacembelidae
Social
Fisken er som udgangspunkt ikke social, men kan holdes parvis, hvis akvariets størrelse tillader dette (400 L +)
Foder
Fisken er altædende men foretrækker levende føde. Den kræver en proteinholdig kost, og kan derfor ikke nøjes med flagefoder. Regnorme er et godt supplement. Nyanskaffede fisk kan være kræsne, og vil kun spise levende foder. En god idé er at fodre om natten indtil fisken er faldet til, da man ellers kan risikere at den ikke får noget føde

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.